Vestens mishandlede rigdomme ….
- glimt udvalgt af Lene Borring Dragsdahl

Jeg får lyst til at skrive et par linier om, hvad jeg føler under reaktionen på mine foredrag om Indien. Oprindeligt kommer man jo hjem fra en sådan rejse med en slags angst for at ramme ved siden af. Der er dog så stor forskel på jeres verden her – og min verden der! Nu sidder jeg midt imellem.

Først mærker man en hjælpeløshed overfor de afgrundsdybe indiske behov. Hvordan skal vi hjælpe? Og svaret må fra min side blive: ved at finde store og små kredse af indere, som vi har tillid til – og så ikke blande os i, hvordan de bruger vores hjælp.

Dernæst bliver jeg slået af, at man åbenbart (specielt i kredsen omkring Søtofte) ligesom har længtes lidt efter et realistisk billede af Indien. Jeg bemærker en del tilhørere, der gerne vil bort fra romantikken og den indiske bølge, der skyller ind over os i disse år, med den verdensflugt hippier og visse østlige livsindstillinger og yogaformer kan føre til.

Og dermed får jeg en fornemmelse af, at jeg ikke så forfærdeligt længe bliver ved at snakke om Indien. Ja, der er en lille bog, der skal skrives. Der er et sommerkursus og seks foredrag i oktober-november hos FOF, København. Men forhåbentlig ikke stort mere.

For det, der optager mig langt mere, er at prøve at grave ned til de glemte kilder af livsvisdom, som vi allerede har i Vesten (jødisk Kabalah, alkemi, Rosenkreuzere, Rudolf Steiner, Martinus, kristendom). I dem ligger en visdom om, at det er i dette daglige liv, vi går de gamle mysterieskolers vej. Og en visdom om, at jordisk stof er åndens klædedragt. Kan vi på Søtofte få formuleret Vestens livsvisdom? Få den udtrykt i vores liv sammen, i sanse- og meditationsøvelser, i huskapellets symbolverden? De næste år vil gå med at finde de rette udtryk for den oplevelse af Vestens rigdomme, der trådte frem for mig på baggrund af Østens mishandlede rigdomme.

Jd.

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse.