Skole for livet … (fra Du og Jeg nr. 2)
- glimt udvalgt af Lene Borring Dragsdahl

På Søtofte ønsker vi at lave undervisning i den forstand, at vi vil arbejde med hele mennesket. Og at vi alle sammen har noget at lære.

Der er for tiden mennesker, der ensidigt arbejder med deres tanke og vil forstå alting gennem den. Skolen har trænet os op i at regne. Og i at sammenligne os med andre. Og i at være korrekte. Og have de rette meninger og de rette systemer at ordne tilværelsen i.

Til gengæld begynder andre mennesker at synes, at følelsen er nok. Du skal bare være god. Du skal bare leve. Hvis bare solen varmer, skal alting nok gro af sig selv. Og den ene vækkelse efter den anden river de folk med.

På Søtofte går vi ud fra, at mange sider af mennesket er blevet forsømt. Vi prøver så at skabe nogle omgivelser, der har usædvanligt mange muligheder i sig, og hvor hver enkelt kan suge til sig netop på sine mest forsømte områder: for nogle gælder det mødet med naturen, for nogle samtalerne med andre, for nogle mødet med uvante synspunkter og foredrag med nye perspektiver.

Fordi der foregår så mange forskellige ting på Søtofte, er det svært at forklare, hvad der foregår. Det er jo også så individuelt, hvad udbyttet bliver. Men det samler sig nok omkring tre stikord: der arbejdes med kreativitet – med kommunikation – med kosmologi.

Vi tror, følelse og tanke skal anvendes lige meget for at stive hinanden af. Medfølelse og omtanke er hver for sig sjældne egenskaber, fordi de begge er blevet forsømt i det moderne samfund. Men hvor tanke og følelse kommer i balance, kan intuitionen trænge igennem: den udvidelse af vores bevidsthed, der lader os forstå andre i dybeste forstand, der lader os se sammenhængen i vores tilværelse, der gør os til virkeligt skabende mennesker.

Jd.

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse.