Hvad skal vi med kosmologi..?
- glimt udvalgt af Lene Borring Dragsdahl

Kosmologi – et udtryk, der sikkert er nyt for Dem? Uvant og mystisk? Sprogligt set betyder det ”læren om vores univers”.

”Kosmos” var grækernes ord for univers, der var ordnet og fungerede lovmæssigt. I de senere år trænger ordet kosmologi frem som betegnelse for den videnskab, der vil arbejde med samspillet mellem vor fysisk-materielle verden og de ikke-fysiske dele af universet. Vi er begyndt at indse, at vores virkelighed er meget større end den materielle del af den.

Et menneske uden interesse for kosmologi er for mig at se som det menneske, der har et værelse på anden sal i en etageejendom, men overhovedet ikke interesserer sig for resten af huset og aldrig hilser på beboerne. Eller som den, der prøver at forstå sin tilværelse på denne dag – lørdag – uden at indse, at der var en dag i går, der har virkninger i dag, og kommer en ny i morgen med følger af, hvad der sker i dag.

Videnskaben overfor et større univers

I de sidste 75 år har naturvidenskabsmænd her og der haft travlt med at bryde grænser ned og prøve at strække ud over det fysiske univers. Man arbejder med en stråleverden bag atomets ”faste” form. Man sporer et formende energifelt bag menneskets organisme. Man aner et udviklingsperspektiv langt ud over Darwins ”fra abe til menneske”. Man kan vist tillade sig at sige, at en del naturforskere begynder at nå ind til noget, vi kunne betegne som livskræfter.

Der er til denne udvikling knyttet en ny tænkemåde: man begynder at tænke mere i helheder. Som russeren Ouspenski siger: vi har set på et gulvtæppe gennem finere og finere mikroskoper og ser stadig finere fibre og tråde – men imens glemmer vi helt at se på mønstret i gulvtæppet. Tingene hænger sammen. Vi må finde os til rette med, at to modsatte påstande begge kan være rigtige: både fysisk form og energifelt, både godt og ondt i ethvert menneske, universet som både fysisk og åndeligt.

Videnskab om ”det åndelige”

Fra de forskellige grænseområder af vor tids forskning strækkes følende tråde ind på felter, der hidtil er blevet betegnet som ikke bare mentale, men som åndelige.

Nogle kredse taler om en videnskab om det åndelige, selvom det nok kan være farligt at sætte for skarp grænse mellem naturvidenskab og åndsvidenskab, da de to forgreninger dog arbejder med samme univers. Forskningen af det åndelige, vi nu må til at tage alvorligt, bliver blot en udvidelse af videnskaben om vor natur. Klarest udtrykkes sammenhængen jo nok hos Rudolf Steiner, der anvender en viden om åndelige og mentale livskræfter overfor aktuelle problemer i forbindelse med lægevidenskab, børneundervisning, landbrug, kulturhistorie, psykologi osv.

En anden repræsentant for åndsvidenskaben er Martinus, hvis stort anlagte analyser af de skjulte livslove har slående paralleller hos andre intuitive forskere. Det vil være nærliggende at tage en sammenlignende forskning op, der kan jævnføre de uvante perspektiver, der i tidens løb er blevet åbnet af Platon, Jakob Bøhme, Pytagoras, Ouspenski, Østens filosofi – for bare i flæng at nævne nogle få.

At arbejde med kosmologi vil ikke bare sige at studere indisk filosofi – eller moderne åndsvidenskab – eller klassisk filosofi – eller naturvidenskab, men at dykke ned i alle disse discipliner for at finde de påstande, de alle synes at arbejde med.

Og for at finde erfaringer, der kaster nyt lys over mit liv.

Arbejde med vor egen erkendelse

Glimt af alt dette vil De finde i foredrag og kursus på Søtofte. Et vigtigt formål for skolen har været at fungere som ”mødested for tidens åndsretninger” og at tilskynde til ”fordomsfrie analyser af nye tanker i filosofi, religion og videnskab.” (vedtægterne §2).

Men at arbejde med det nye verdensbillede vil også sige at arbejde med sin egen erkendelse. Mit verdensbillede er bestemmende for, hvorledes jeg former mit hverdagsliv. Hvis jeg ønsker at være modtagelig for nye perspektiver og ikke bare leve videre med en vanebundet bevidsthed, må jeg arbejde på at udvide min bevidsthed.

Vi tror på Søtofte, at de moderne eksperimenter med psykodeliske stoffer og med østlig meditation i de fleste tilfælde fører til kortslutninger. Vi må forstå vor egen psyke og dens bærekraft, før vi begiver os ud i en hård optræning af den. Det vil være naturligt at studere Vestens gamle og nye veje til udvidelse af bevidsthed, både gamle mystikeres erfaringer og moderne psykologers indsigt. På det grundlag kan vi komme til at opdage, at et normalt hverdagsliv rummer alle de impulser og arbejdsopgaver, der er nødvendige for at arbejde bevidst med sig selv og sit verdensbillede.

Det er ikke teknikken og de moderne samfundsgoder, der skal afskaffes. Det er vores moralske og mentale kræfter, der skal forøges, så vi kan magte og regulere de enorme tekniske fremskridt.

En kosmologi skal ikke bruges til at fortabe sig i spekulationer og flugt. Den skal udgøre en bedre baggrund for vores arbejde med os selv og vore nærværende omgivelser.

Johs. Dragsdahl

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse.