Tilbage til BIOGRAFI - Tilbage til FORSIDEN

Om kønsroller (marts 72)
- glimt udvalgt af Lene Borring Dragsdahl

I dag er jeg husmor. I og for sig ingen usædvanlig ting. Det usædvanlige er, at jeg ikke længere er det hver dag, og at jeg altså ikke længere behøver flintre fra bleskift til telefon til skrivemaskine til at forsøge at tænke.

Ved et af vore familiemøder gik det pludselig op for os, at vi som et forsøg kunne skiftes til at være husmor. De arme mænd, Johs. indbefattet – var rædselsslagne ved deres eget forslag, men som de sagde: ”Ca. 1 million danske husmødre er det hver dag, så vi må da kunne overleve det”.

Det har så vist sig, at alle både overlever og mere end det. At stå med det fulde ansvar for børn, dyr, mad, indkøb og orden giver en ganske anden tilfredsstillelse end blot at give en hånd indimellem og stå for et måltid om dagen. Før syntes vi alle, at vor dag var hakket op i småstumper. Nu koncentrerer husmoderen sig om at være husmor, og de andre dage er det til gengæld muligt at koncentrere sig om andet arbejde.

Børnene er tilfredse med ordningen. De finder meget hurtigt ud af, hvem de skal henvende sig til, og er meget trygge ved alle deres ”mødre”. Da der var forældrekaffe i børnehaven, var Bo særdeles tilfreds med, at vi alle gik med.

Skal vi arbejde for et nyt samfund, må vi forstå. Det er ikke nok at forestille sig at forstå.

Kvinder er gået ind i mandens verden og forsøger at gøre sig forståelig på mandens vilkår, men ”ligeberettiget” bliver hun aldrig på den måde. Her har vi så et forsøg, hvor manden går ind i kvindens verden og oplever den indefra – noget af den i hvert fald.

Ud fra den oplevelse og forståelse vil manden føle sig mere solidarisk med kvinden – og vil oven i købet få sin del af de vidunderlige oplevelser børn giver én – når man ikke synes man drukner i mas og manglende forståelse.

Kvinden er undertrykt, siger rødstrømperne. Jeg har bare en uhyggelig fornemmelse af, at kvinden er medskyldig ved at lade sig undertrykke uden at tænke over det. Og så pludselig en dag siger hun fanden-gale-mig og sparker manden over skinnebenet korporligt eller åndeligt.

Hvordan søren skal vi dog få det bedste til at gro i hinanden?

Lene

Må kun citeres med udtrykkelig kildeangivelse.

 

Tilbage til BIOGRAFI - Tilbage til FORSIDEN